"Hvis jeg skal sige én ting, som jeg mener, kunne være godt både for behandlere, forældre og børnene eller de unge, som har angst, så er det, hvis de sundhedsfaglige i det somatiske sundhedsvæsen samt sundhedsplejen stiller flere nysgerrige spørgsmål til børn og unges trivsel," siger autoriseret psykolog Emil Rask, som underviser professionelle og pårørende om angst og angstbehandling og har klinik i Århus, hvor han behandler børn og unge med angstlidelser, OCD og depression blandt andet. 

For Emil Rask er grundighed essentielt. Grundigheden er nemlig nøglen til at forstå og til at rumme børnene med angst og dermed til at kunne hjælpe dem og til at hjælpe dem med at forudse angsten. Han deler ansvarsfølelsen og lysten til at hjælpe med andre sundhedsfaglige:

”Vores psyke udtrykker sig fysisk, og angstsymptomer kan både sætte sig som anspændthed, mavepine og svimmelhed. Det kan være svært for både børn, forældre og professionelle at forstå og genkende de forskellige angstsymptomer. Jeg mener, at det vigtigste er at identificere hvad, der trigger angsten. Hvorfor har et barn ondt i maven eller er forstoppet? Og det kan være svært som voksen – både som fagperson og forælder – at forstå, at et barn kan få voldsom forstoppelse af at blive drillet i skolen. Men det sker, og her er det kernen at lytte til barnet, identificere og hjælpe barnet til at forstå, at det er hændelserne i skolen, der forårsager angsten og de fysiologiske symptomer,” siger Emil Rask og fortsætter:

”Bare det at lægen, sundhedsplejersken, forælderen eller psykologen spørger ind til hvad, der potentielt igangsætter barnets angst, indikerer over for barnet, at det er vigtigt, hvordan det i det hele taget har det. Læger og sundhedsplejersker kan hjælpe ved at spørge mere ind, og det kan gøre, at forældrene bliver mere opmærksomme på, at her måske også er noget psykologisk, der skal undersøges, hvor de ellers primært havde tænkt i somatisk behandling.”

Spørgsmålene og opmærksomheden på barnet generelle ve og vel er ifølge Emil Rask med til at øge og forbedre samspillet mellem de forskellige aktører omkring barnet med angst. Det kommer ifølge ham alle parter til gode.

Uanset om du i relation til barnet er fagperson eller ej, er det ifølge Emil Rask vigtigt, at du er opmærksom på, at hvis du ikke forstår, hvorfor et barn er angst for noget, såsom at fremlægge i skolen, så er det, fordi barnet ikke har fortalt årsagen til angsten:

”De fleste mennesker bliver bange for de samme ting, altså noget, som er en almenmenneskelig frygt, og dermed noget, som også er muligt for voksne at forstå. Derfor kan det være, at det ikke bare handler om at fremlægge for klassen, men at bekymringerne stikker dybere, og at det handler om frygten for at blive til grin, og at det ikke er okay at sige fra, fordi så er man ikke sej. Jeg mener, at vi som voksne og som fagpersoner nogle gange kommer til at stoppe for tidligt med vores spørgsmål, hvilket resulterer i, at vi ikke når til den essentielle del i det at behandle angst, nemlig at blive bevidst om, hvad det er, der skaber angsten,” siger Emil Rask.

Bevidsthed om hvad, der trigger angst, kan hjælpe på de kropslige symptomer

Vores kroppe reagerer forskelligt, også på angst. Jo yngre børn er, desto sværere er det for dem at intellektualisere over deres problemer, og de vil ofte sige, at de ikke ved, hvorfor de har ondt i maven eller hovedet. Empiri tyder på, at bevidstheden om hvad, der trigger angsten, og hvordan den mærkes i kroppen kan hjælpe med at ændre symptomerne, så angsten i mindre grad sætter sig i mave og hoved. Derfor opfordrer Emil Rask til at lytte til børnene og finde ud af, hvad der trigger deres angst.

”Jeg tror, vi som fagfolk kommer til at fokusere for meget på, hvordan vi skaber nye, bedre tanker, og vi fokuserer for lidt på at forstå hvad det er for nogle tanker, barnet har i forvejen. Som voksne, og som fagfolk, bliver vi forhippede på at få et barn til at forstå, at det ikke er slemt at fremlægge, og vi spørger derfor ikke nok ind. Derfor finder vi ikke ud af, hvorfor barnet synes, det er slemt. Vi vil gerne have børnene til at se positivt på situationen, men første trin til for alvor at hjælpe børnene og de unge med angst, er, at vi hjælper dem at blive bevidste om deres egen angst” siger Emil Rask.

Du kan henvise forældre til børn med angst til følgende sider:

Foreningen for børn med angst

Boernmedangst.dk

• Forstå årsagen til barnets angst.
• Lyt mere, tal mindre.
• Vores psyke udtrykker sig også fysisk.
• Spørg ind til, hvordan barnet i det hele taget har det og vis, at det er vigtigt.
• Der er overordnet tre typer af angstsymptomer; typisk har man kun én type symptomer.
• Hold dialogen åben.