NOVAX A/S er blevet certificeret som et Great Place to Work.
Læs flere resultater om NOVAX, og se billeder fra kontoret, på Great Place to Works hjemmeside
NOVAX A/S er stolte af at kunne præsentere, at vi er blevet certificeret som Great Place to Work. Faktisk så great, at 95% af vores ansatte vurderer, at det er et rigtig godt sted at arbejde. Og 92% er stolte af at fortælle andre, at de arbejder hos os. En af forklaringerne kunne være, at NOVAX A/S er en familieejet virksomhed, hvor medarbejdere ikke bare er en ressource. Som CEO Ole Abildgaard udtaler:
”Vi låner vores medarbejdere af deres familier, og vi skal aflevere dem tilbage i den stand, vi har lånt dem i”.
Derfor er der bl.a. massageordninger, fleksibilitet til at arbejde hjemmefra, kantine med egen kok, motions- og aktivitetsudvalg og fester.
Great Place to Works rapport afspejler også, at medarbejdernes hos NOVAX A/S føler et tillidsforhold til ledelsen. 93% af de ansatte oplever, at ledelsen stoler på, de gør et godt stykke arbejde uden at kigge dem over skulderen.
”Som virksomhed skal vi skabe fundamentet, og det gør vi ved at tilbyde attraktive personalegoder, have en stor grad af tillid til medarbejderne og ikke mindst igennem den helt fundamentale holdning, at der skal være balance mellem arbejde, familie og privatliv. Men når fundamentet er lagt, er det jo medarbejderne selv, som i hverdagen ”spiller hinanden gode” og det er vigtigst. Glade medarbejder går på arbejde med større engagement og mere energi, og vi har vores medarbejdere hos NOVAX i mange år,” udtaler Lisbet Liendgaard, HR-ansvarlig hos NOVAX A/S
NOVAX A/S har siden 1982 udviklet systemer til læger, private virksomheder og kommuner. Flere har været med på rejsen i over 15 år og set den udvikling, som virksomheden har haft. En af dem er Øystein Trønnes, som i dag er Technical Director og har været hos NOVAX A/S i over 20 år. For ham har det stor betydning, at han ikke skal være andre, end den han er:
"Det er fantastisk hver dag kunne være sig selv, og have mulighed for at få lov til at være med til gøre en forskel for kunder og deres brugere, samarbejdspartnere og mine kollegaer."
Hvis du er interesseret i at være en del af vores familie, så hold dig ajour med vores jobside her: