Processen

Grundigt forarbejde og god undervisning giver en vellykket opstart.

Hvordan er processen?

Hvordan er processen?

Inspirationsmøde

Hvis du er interesseret i NOVAX Læge, vil første skridt være, at booke et inspirationsmøde. Dette møde vil foregå i jeres egen klinik på et tidspunkt, der passer ind i jeres travle hverdag. Her vil I få mulighed for at få en systemdemonstration og høre mere om, hvad NOVAX kan tilbyde jer. Samtidig får vi også en mulighed for at lære jer bedre at kende, så vi er sikre på, at I får den helt rigtige løsning.

En dedikeret opstartskonsulent

Hvis inspirationsmødet resulterer i en aftale, vil processen herefter blive overtaget af en konsulent fra vores NOVAX Læge afdeling. Denne konsulent vil være tovholder på hele processen og vil, i tæt dialog med jeres klinik, planlægge opstarten, så den forstyrrer mindst muligt i den daglige drift.

Dataoverførsel

Hvis I allerede har en klinik, skal der ske en overførsel af det eksisterende patientdata. Mange kunder er helt naturligt bekymrede for denne proces, da patientdata udgør kernen i enhver lægeklinik. NOVAX har dog mange års erfaring med dataoverførsel - vi har et nært og godt samarbejde med de andre lægesystemer på markedet, og gennemfører altid opgaven hurtigt og effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Undervisning i klinikken

Når data er blevet overført, vil I få besøg af en konsulent, der vil undervise jer grundigt i det nye system. På den første undervisningsdag vil klinikken være lukket for patienter. Konsulenten vil dog også være til stede den efterfølgende dag, så I vil have mulighed for at afprøve NOVAX i faktiske hverdagssituationer. Hvis der er behov for yderligere undervisning, vil der desuden altid være mulighed for at arrangere en ekstra workshop.

Supporten er åben!

Skulle der efter opstarten opstå problemer med brugen af NOVAX, kan I naturligvis altid kontakte vores supportafdeling. På baggrund af opstartsundervisningen bør I kunne manøvrere i de fleste hverdagssituationer, men det tager naturligvis tid at lære et nyt system at kende. Uanset hvilke spørgsmål I har, vil i hurtigt blive hjulpet videre af vores dygtige supportpersonale.